Om mig

Jeg hedder Gitte og er mor til 3 børn. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet indenfor specialområdet de sidste 25 år og har særlig viden, erfaring og hjerteblod for mennesker med Autisme og ADHD. 

De sidste mange år har interessen for at hjælpe mennesker med et effektivt, behageligt og nærværende redskab spirret. Jeg ønsker at få viden, teori og redskaber til at hjælpe mennesker med kropslige og følelsesmæssige problematikker. Min rejse til nye og spændende himmelstrøg begyndte i september 2020, hvor jeg startede på zoneterapeutuddannelsen ved Dit Alternativ i Odense, som er den eneste skole i Danmark, der uddanner i muskulær zoneterapi.

Jeg er tidligere håndboldspiller og har altid været aktiv indenfor sportsverdenen og deri interessen for muskler, muskelspændinger, overbelastninger mv. Når vi dyrker håndbold, crossfit, ridning, løb og utallige andre sportsgrene belaster vi vores bevægeapparat. Og hos dem, der af forskellige årsager ikke får brugt bevægeapparatet hensigtsmæssigt (stillesiddende arbejde mm), belastes det på anden vis. 

Som led i uddannelsen, skal jeg øve mig på håndværket og tilbyder derfor ELEVBEHANDLINGER til nedsat pris - prisen stiger i takt med uddannelsen. Jeg praktiserer hjemme i min nyrenoverede klinik på Birgitte Gøyesvej 22, Hillerød samt i Hillerød centrum - Slotsmøllen, Slotsgade 65C, 2. th.

IMG_6157.jpeg
IMG_6537.jpg

Mine behandlinger

Zoneterapi – Hvorfor?

Der er flere grunde til at du skal vælge zoneterapi som behandlingsform.

  • Det er yderst behageligt, at blive trykket og masseret på fødderne.

  • Det er afslappende, stressreducerende.

  • Både fysiologiske, følelsesmæssige og mentale problematikker kan afhjælpes.

  • Muskulær zoneterapi afhjælper problematikker i muskler, led og rygsøjle.

  • Systembehandlinger hjælper kroppen i gang med det den i forvejen er skabt til – Fordøjelsesbehandling, Immunstimulering, Luftvejsbehandling, Hormonsystemet mfl.

  • Forebyggelse, vedligeholdelse og behandling af krop og sind. Styrker balancen - homeostasen.